Pilgrim melder officielt ud om ny butik i Sønderborg

Butikskæden glæder sig til at blive en del af byen.

Butikskæden glæder sig til at blive en del af byen.

23. februar 2026 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Nu er det officielt. Det danske smykkebrand Pilgrim bekræfter, at en ny butik åbner i Borgen Shopping i foråret. Meldingen kommer, efter at SønderborgNYT tidligere kunne fortælle, at noget nyt var på vej til shopping centret, og dermed får Sønderborg endnu en landsdækkende kæde.

Pernille Junge fortæller, at kæden ser frem til at samarbejde med de øvrige butikker i centeret og være med til at bakke op om udviklingen i området. Derudover glæder virksomheden sig til at byde både nye og eksisterende kunder velkommen i den nye butik.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har længe haft et øje på Sønderborg, som er en by med stærkt lokalt engagement og et levende handelsliv. Med åbningen i Borgen Shopping får vi en central placering, hvor vi kan blive en aktiv del af byen. Det betyder meget for os at blive en del af fællesskabet i byen, og vi glæder os til at slå dørene op”, siger hun i en pressemeddelelse.

Pilgrim blev grundlagt i 1983 og er et familieejet dansk brand, der i dag sælger smykker i en lang række lande. Brandet er kendt for et enkelt, nordisk udtryk, hvor klassiske former kombineres med tidens trends, og hvor mange detaljer stadig bliver færdiggjort i hånden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye butik åbner i Borgen Shopping i slutningen af april eller starten af maj 2026. Den præcise åbningsdato meldes ud senere, oplyser Pilgrim.

14. juli 2026 Erhverv, Nordborg

Danfoss udvider og bliver endnu større

14. juli 2026 Erhverv

Danfoss er på vej til at blive markant større inden for slanger og fittings til blandt andet maskiner, skibe og industrien, Danfoss har nemlig underskrevet en endelig aftale om at overtage italienske Alfagomma, som har omkring 4.500 medarbejdere verden over. Alfagomma har hovedsæde i Vimercate i Italien og producerer slanger og fittings, der blandt andet […]

Læs mere...