Ny plan skal give mere liv i Gråstens bymidte og delvis lukke Torvet for bilkørsel

Forsøg med mindre bilkørsel kan ændre Torvet. Foto: Sønderborg Kommune

Forsøg med mindre bilkørsel kan ændre Torvet. Foto: Sønderborg Kommune

9. marts 2026 Politik Skrevet af: Sissel Vinther

Gråsten Bymidte kan i de kommende år få et løft, der skal gøre området mere indbydende for både borgere og besøgende. En ny plan peger på flere ændringer på Torvet, hvor der blandt andet kan komme blomsterbede, justeringer af springvandet Gråsten pigen og en forsøgsvis begrænsning af motorkørsel.

“Gråsten er en skøn by med masser af sjæl. Med de nye indsatser får vi skabt et endnu bedre byrum, der byder endnu mere ind til ophold. Målet er, at bymidten skal være et naturligt samlingspunkt for både borgere og besøgende”, siger Slesvigsk Parti Kirsten Bachmann, formand for Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af idéerne i programmet er at afprøve en delvis lukning af Torvet for motorkørsel i en periode. De butiksdrivende på Torvet skal inddrages i processen, før forsøget sættes i gang. Samtidig peger planen på, at byrummet kan få flere grønne elementer og steder, hvor man kan slå sig ned.

Ud over Torvet indeholder planen også idéer til, hvordan Gråstens kendetegn kan blive tydeligere i byrummet. Blandt andet skal symbolet Gråstenæblet tænkes ind i belægning og inventar, og der skal udarbejdes en designguide, der tager udgangspunkt i byens kulturhistorie.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De her gode indsatser skal være med til at styrke Torvet som byrum og skabe mere liv. Med godkendelsen af byfornyelsesprogrammet får vi et solidt fundament til at gøre Gråstens bymidte endnu mere levende, attraktiv og indbydende”, siger Dansk Folkepartis Tobias Brus Mikkelsen, næstformand for udvalget.

Venstres medlem af udvalget, Tage Petersen, understreger, at der skal ske en involverende proces.

“Det var vigtigt med en principgodkendelse af den overordnede plan for at få del i det statslige tilskud, men når det er sagt er det vigtigt med en involverende proces med de forskellige aktører efterfulgt af en høringsperiode inden der træffes beslutninger om konkrete tiltag”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der investeres i alt 3,2 millioner kroner i projektet. Af dem kommer 1,28 millioner kroner fra kommunens by strategi midler, mens resten blandt andet finansieres gennem statslig refusion på 60 procent.

“Det er for os vigtigt at forandringerne sker i samarbejde med de lokale borger og ved en delvis lukning af torvet at det sker i samarbejde med de lokale, det er ikke meningen at det trækkes med al magt ned over borgerne. Det bliver by koordinatoren som skal sikre at ændringer sker i tæt samarbejde med de berørte parter, derfor kan vi også anbefale byfornyelsesprogrammet”, siger Kristian Beuschau, socialdemokratisk medlem af udvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Planen er godkendt af Byudvikling, Landdistrikter og Infrastrukturudvalget.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...