Mistede kontrollen over motorcyklen og ramte bil

Arkivfoto

Arkivfoto

31. marts 2026 112 Skrevet af: Sissel Vinther

En 21-årig mand fra Augustenborg var mandag eftermiddag involveret i et færdselsuheld på Mommarkvej på Sydals, hvor han på motorcykel kørte ind i en personbil.

Uheldet skete omkring klokken 14:50, da motorcyklisten kom kørende i østlig retning på Mommarkvej. I en kurve bremsede han op, mistede vejgrebet og gled over i den modsatte vognbane, hvor han ramte en personbil, som holdt stille i vognbanen.

“Der skete materiel skade på både motorcyklen og personbilen, men umiddelbart kom ingen personer til skade”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Artiklen fortsætter under annoncen

Personbilen blev ført af en 51-årig mand med adresse i Grønland.