Orkestret ’Tordenskjolds Soldater’ inviterer til en hyggelig jazzeftermiddag med levende musik og et varieret program. Det sker søndag den 3. maj i Musikkens Hus i Havnbjerg.
Tordenskjolds Soldater er et orkester bestående af ni garvede musikere under ledelse af dirigent Jes Solmer, som byder på en jazzeftermiddag med både kendte og mindre kendte numre, som er stemningsfulde, grænsesøgende, CO2-frie og eviggrønne.
Arrangementet varer cirka halvanden time, og der serveres kaffe og småkager i pausen. Der er gratis adgang for børn og unge under 18 år, mens entréen koster 80 kroner for voksne.
Koncerten finder sted søndag den 3. maj 2026 klokken 16:00 i Musikkens Hus på den tidligere skole i Havnbjerg. Alle er velkomne, og entréen betales i døren.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

















