Air Force Memorial Center Als sætter fokus på en glemt historie

Hans Christian Davidsen fortæller om nazismens sidste dage

Pressefoto: Air Force Memorial Center Als

Hans Christian Davidsen fortæller om nazismens sidste dage

Pressefoto: Air Force Memorial Center Als

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Air Force Memorial Center Als inviterer til foredrag med Hans Christian Davidsen om ’Nazisternes sidste tilflugt’. Det sker onsdag den 13. maj i Parolesalen på Sønderborg Kaserne.

Hans Christian Davidsen er forfatter og kulturredaktør, og foredraget tager udgangspunkt i hans seneste bog Nazisternes sidste tilflugt. Den handler om en dramatisk og overraskende historie om den nazistiske ministat, som overlevede i tre uger efter Hitlers fald.

Det er historien om Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, og Det Tredje Riges efterliv, da han fortsatte med at regere i Flensborg, som om intet var hændt, i flere uger efter den afsluttende kapitulation. Flere tusinde topnazister gik under jorden i villakvarterer i byen, og SS-bødler gemte sig på bondegårde i området – blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß.

Artiklen fortsætter under annoncen

Naboerne vidste nok, hvem de var, men sagde ikke noget, og imens blev unge soldater på Flensborg Fjord henrettet for faneflugt, selvom krigen var slut. Fortællingen om nazisternes sidste tilflugtsrute – ’Rattenlinie Nord’, som endte i Flensborg, har sat sit præg på grænselandet, som vi kender det i dag.

Publikum kan se frem til både kuldegysninger, eftertanke og en ny indsigt i en del af Europas historie, som næsten er blevet glemt, når Hans Christian Davidsen deler stærke menneskelige fortællinger forenet med journalistisk skarphed og historisk dybde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er gratis for medlemmer af Air Force Memorial Center Als at deltage i foredraget, mens ikke-medlemmer betaler 75 kroner. Foreningen byder på en kop kaffe og småkager, og der kan købes øl og vand.

Foredraget finder sted onsdag den 13. maj 2026 fra klokken 19:00 til 21:00 i Parolesalen på Sønderborg Kaserne. Tilmelding skal ske senest mandag den 11. maj til Air Force Memorial Center Als’ formand via mail til [email protected] og på telefon 2825 0878.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...