Børnefestivalen i Sønderborg er en fest for hele familien med et stort univers for børn og masser af stjerner – det bliver en dag fyldt med shows, leg, aktiviteter og oplevelser for børn. Det sker torsdag den 14. maj på Ringriderpladsen i Sønderborg.
Programmet byder på liveunderholdning, kæmpe legeland og masser af aktiviteter for hele familien. Ud over de store sceneshows kan gæsterne opleve maskinstation, vandsprøjtende brandbiler, spejderaktiviteter og andre aktiviteter fra lokale aktører.
Blandt hovednavnene er favoritterne fra YouTube, Lille Bille og Strømpe Liveshow, som tager deres univers med på en livescene for første gang. Der er lagt op til sjov, musik, dans og energi til de mindste, når karaktererne fra skærmen kommer ud i virkeligheden.
På programmet er også tryllekunstneren Mikkel Rugholm, der leverer et magisk og humoristisk trylleshow for både børn og voksne. Her kan publikum glæde sig til grin, overraskelser og imponerende tricks. For de lidt større børn og unge er der lagt op til humor, musik og masser af underholdning fra endnu et YouTube-univers, når Morten Münster og Tobias går på scenen.
Derudover er der et kæmpe legeland med hoppeborge og sjove aktiviteter, hvor der er plads til både de store og små, og der er temauniverser med action og nysgerrighed, ligesom der er et madområde med både snolder, delikatesser og varme retter.
Børnefestivalen ønsker at skabe en dag, hvor børnene føler, at alt handler om dem. En dag fyldt med grin, fællesskab, oplevelser og minder, som familierne tager med hjem længe efter festivalen er slut.
Festivalen er målrettet børnefamilier, og når man har fået udleveret sit armbånd, kan man komme og gå, som man ønsker i løbet af dagen.
Børnefestivalen finder sted på Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj 2026 fra klokken 10:00 til 15:00 på Ringriderpladsen i Sønderborg. Billetter kan købes på Børnefestivalens hjemmeside.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.




















