Danske Seniorer inviterer til forårskoncert med Stig & Vennerne, hvor Stig Rossen og de oprindelige medlemmer af Bamses Venner hylder Flemming ’Bamse’ Jørgensen ved at spille en lang række af hans største hits. Det sker lørdag den 16. maj på Alsion.
Stig Rossen og vennerne, som udgøres af de resterende medlemmer af Bamses Venner, Peter Bødker, Frank Thøgersen og Allan Nagel, holder arven i live efter musikeren med nærvær, varme og glimt i øjet.
Publikum kan se frem til at opleve en stor kærlighed til Bamse og høre nogle af hans største hits, blandt andre ’Vimmersvej’, ’I en lille båd der gynger’, ’Jeg elsker kun dig’ og ’Hvorfor går Louise til bal?’. Forårskoncerten er en hyldest til minde om Bamse og hans enestående karriere med masser af muligheder for at synge med.
Forårskoncerten finder sted lørdag den 16. maj 2026 klokken 15:00 i Koncertsalen Alsion i Sønderborg. Billetter kan købes via Danske Seniorers hjemmeside.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.















