Venstre henter både lokal og national stemme til Grundlovsdag i Sønderborg

Tre talere skal sætte ord på demokratiet ved årets grundlovsmøde

Pressefoto: Venstre i Sønderborg

Tre talere skal sætte ord på demokratiet ved årets grundlovsmøde

Pressefoto: Venstre i Sønderborg

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Venstre i Sønderborg holder fast i traditionen og inviterer igen i år til grundlovsmøde på Rønhave ved Kær. Arrangementet finder sted fredag den 5. juni klokken 14:00, hvor både lokale og nationale politiske profiler vil tage ordet foran de fremmødte.

Årets grundlovsmøde får besøg af tre talere, der hver især repræsenterer forskellige politiske perspektiver og erfaringer.

Blandt dem er Venstres lokale folketingskandidat Phillip Kjær Luscombe, som til daglig er direktør for forsvarsafdelingen i Rasmussen Global – virksomheden grundlagt af tidligere statsminister og tidligere NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover holder Venstres politiske leder i Sønderborg Byråd, Jimmy Simonsen, tale. Også folketingsmedlem Anni Mathiesen er blandt årets talere.

Hos Venstre ser man Grundlovsdag som mere end blot en årlig markering. Dagen er ifølge partiet en vigtig anledning til at samles om de demokratiske værdier og den politiske debat.

”Grundlovsdag er demokratiets festdag, og det er en tradition, som bestemt er værd at fejre. Vi glæder os til en hyggelig og politisk inspirerende eftermiddag på Rønhave”, siger formand for Venstre i Sønderborg Kommune, Jesper Axelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grundlovsmødet er åbent for alle interesserede, og arrangørerne håber på bred opbakning til eftermiddagen på Rønhave, hvor både politik, demokrati og tradition er i centrum. Det hele sker altså grundlovsdag, fredag den 5. juni 2026 klokken 14:00 på Rønhave ved Kær.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...