Politiet fik torsdag aften klokken 21:21 en anmeldelse om vold på Stadionvej i Nordborg, hvor en 13-årig dreng var blevet overfaldet af tre mindreårige drenge.
Drengen blev blandt andet slået med lussinger, fik spark til kæben og blev tildelt skaller under episoden. Politiet har efterfølgende arbejdet med at få klarlagt, hvad der er sket, og hvem der har været involveret.
“Vi har en mulig mistænkt i sagen, som er en 13-årig dreng”, oplyser politikommissær Grethe Bysted fra Syd- og Sønderjyllands Politi.













