Sønderborghotel løber med prestigefyldt pris i Stockholm

Alsik Hotel & Spa kåret som Danmarks bedste spaoplevelse

Pressefoto: Alsik Hotel & Spa

Alsik Hotel & Spa kåret som Danmarks bedste spaoplevelse

Pressefoto: Alsik Hotel & Spa

26. maj 2026 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Alsik Hotel & Spa kan endnu engang tage imod international anerkendelse. Tirsdag aften blev hotellet i Sønderborg hædret med prisen ‘Best Spa Hotel Denmark’, da Falstaff Nordic uddelte priser ved lanceringen af sin nye hotelguide i Stockholm.

Prisen gives til det hotel i Danmark, som vurderes at levere den stærkeste samlede spaoplevelse, og anerkendelsen placerer dermed Alsik blandt de mest fremhævede destinationer i Norden.

Hos Alsik ser man ikke kun prisen som en anerkendelse af hotellets egne tilbud, men også som noget, der kan få betydning for hele området.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er enormt stolte og taknemmelige for denne prestigefyldte anerkendelse fra Falstaff Nordics. Prisen er først og fremmest en hyldest til vores enestående medarbejdere, som hver dag skaber uforglemmelige oplevelser. Samtidig er det en vigtig anerkendelse, der styrker hele Sønderborg som destination. Vores ambition er at være et fyrtårn, der tiltrækker gæster til hele området, og vi håber, at denne pris vil åbne endnu fleres øjne for de unikke kultur-, natur- og gastronomiske oplevelser, vores dejlige by har at byde på”, siger Martin Johanning, direktør på Alsik Hotel & Spa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Falstaff Nordic er kendt som et anerkendt medie og guideunivers inden for gastronomi, hoteller og livsstil. Her vurderes destinationer ud fra kvalitet, værtskab og oplevelser på højt niveau, og hotelguiden omfatter mere end 1.000 hoteller i Norden og Baltikum.

Prisen kommer samtidig på et tidspunkt, hvor Alsik fortsætter med at hente international opmærksomhed. Det er nemlig anden gang på få måneder, at Falstaff Nordic retter blikket mod Sønderborg.

Tilbage i marts blev Michelin-restauranten Syttende på Alsik kåret til ‘Culinary Hideaway Denmark’ – en pris, der gives til restauranter uden for de største metropoler, som fortjener større opmærksomhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden åbningen har Alsik markeret sig som en af Danmarks mest markante destinationer inden for spa, wellness og gastronomi. Med den nye pris styrkes hotellets position yderligere – ikke kun som overnatningssted, men som et sted, der kan være med til at trække internationale gæster til Sønderborg og det sønderjyske område.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...