Nu tager politikerne næste store skridt mod DGI Landsstævne i Sønderborg

Nu er det politiske hold sat til kæmpe arrangement i Sønderborg

Arkivfoto: DGI

Nu er det politiske hold sat til kæmpe arrangement i Sønderborg

Arkivfoto: DGI

28. maj 2026 DGI Landsstævne Skrevet af: Michael Kjær

Byrådet tager nu endnu et vigtigt skridt i arbejdet frem mod DGI Landsstævne 2029. Sønderborg Byråd har nemlig godkendt den politiske styregruppe, der skal være med til at sikre den store idrætsfest, som forventes at samle tusindvis af deltagere og gæster fra hele landet.

DGI Landsstævne er Danmarks største idrætsfestival, og værtskabet blev allerede godkendt af byrådet i december 2024. Siden er finansieringen også blevet politisk vedtaget, og nu bliver arbejdet forankret endnu bredere politisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Styregruppen kommer til at bestå af borgmesteren som formand samt repræsentanter fra en række centrale fagudvalg i kommunen. Målet er at skabe et tæt samarbejde på tværs af områder, så Landsstævnet ikke kun bliver en stor begivenhed i 2029, men også efterlader et varigt aftryk i kommunen.

“Det er vigtigt, at vi allerede nu får etableret et solidt samarbejde på tværs af udvalg og fagområder. For en stærk politisk organisering sikrer, at Landsstævnet ikke kun skal være en stor begivenhed i 2029 – det skal også skabe varige effekter for Sønderborg Kommune”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forberedelserne til Landsstævnet er allerede godt i gang, og med den nye styregruppe på plads bliver fundamentet for det videre arbejde nu styrket yderligere.

Hos Idræt- og Fritidsudvalget ser man store muligheder i værtskabet.

“DGI Landsstævne 2029 er en unik mulighed for at samle hele kommunen om idræt, fællesskab og oplevelser. Vi er i fuld gang med arbejdet for at få skabt de bedst mulige rammer for både borgere, gæster og foreninger”, siger socialdemokratiets Jesper Larsen, formand for Idræt- og Fritidsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da byrådet sidste år godkendte den milliondyre satsning på at få DGI Landsstævne til Sønderborg i 2029, var Dansk Folkeparti det eneste parti, der ikke bakkede op dengang.

Men nu er Dansk Folkepartis Stefan Lydal havnet i styregruppen, da han er formand for Social-, Senior- og Handicapudvalget.

”Jeg vil se det som min fornemmeste opgave at sørge for, at alle de grupper, som Kirsten ikke nævnte – det er vores plejehjem, det er vores botilbud, det er vores beskyttede beskæftigelse, og det er ikke mindst alle vores udsatte borgere – også kommer til at opleve et DGI Landsstævne, og at der er liv i byen og liv på Als og alle andre steder, hvor DGI nu bliver bredt ud til. For de skal også opleve, at vi bruger næsten 40 millioner på et landsstævne. Det er sindssygt mange penge, så derfor skal der også være liv og glade dage alle de steder, jeg lige har nævnt”, sagde Stefan Lydal på onsdagens byrådsmøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den samlede økonomiske ramme for værtskabet er fastlagt til 37,7 mio. kroner frem mod 2029. Derudover forventes der bidrag fra både fonde og sponsorater.

18. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

SF vil have afklaret reglerne for politisk profilering med udvalgstitler

18. juli 2026 Politik

Årets herrefrokost til Ringriderfesten i Sønderborg har fået SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt til at efterlyse en principiel politisk debat om, hvorvidt byrådspolitikere kan bruge deres udvalgstitel til politisk profilering ved offentlige arrangementer. Til årets herrefrokost blev de mere end 2.300 deltagere mødt af en ekstra forret. Udvalgsformand for Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Daniel Staugaard […]

Læs mere...