Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

Restaurationskoncern henter ny direktør til tre kendte spisesteder

Pressefoto: Restaurationsselskabet SDBG2020

Restaurationskoncern henter ny direktør til tre kendte spisesteder

Pressefoto: Restaurationsselskabet SDBG2020

5. juni 2026 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg.

Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen på en ny fase for selskabet, som ønsker at styrke organisationen og skabe et endnu stærkere fundament for fremtiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi står et sted, hvor vi har stærke restauranter, dybe lokale rødder og store ambitioner for fremtiden. Med Jonas får vi en erfaren leder, som deler vores passion for gæsterne, medarbejderne og den særlige energi, der findes i restaurationsbranchen. Han kommer med stærke kompetencer, men vigtigst af alt kommer han med en oprigtig interesse for mennesker. Det bliver en stor styrke for vores restauranter og vores hold”, siger Torben Klitbo.

Selskabet driver i dag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère – tre restauranter med hver deres profil, men med den fælles ambition at skabe gode restaurantoplevelser for både lokale og besøgende.

Artiklen fortsætter under annoncen

For ejerne handler den kommende udvikling ikke alene om vækst. Ambitionen er også at skabe attraktive arbejdspladser, udvikle medarbejdere og bidrage aktivt til udviklingen af Sønderborg som by.

“Vi tror på Sønderborg. Byen har et stort potentiale, og vi vil gerne være med til at gøre endnu mere for, at Sønderborg bliver kendt som en gastronomisk destination – både for lokale gæster, turister og alle dem, der endnu ikke har opdaget, hvor meget byen har at byde på”, siger Torben Klitbo i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Jonas Luttermann er det nye job samtidig en tilbagevenden til en branche, han længe har haft tæt på hjertet. Efter mange år i oplevelsesindustrien glæder han sig til igen at arbejde i en verden, hvor mødet mellem mennesker er omdrejningspunktet.

“Jeg glæder mig utrolig meget til at komme tilbage til restaurationsbranchen. Det er en branche, der handler om mennesker – om gæsterne, der kommer for at få en god oplevelse, medarbejderne, som hver dag gør en forskel, og ejerne, der brænder for deres steder. Den nærhed, energi og passion har jeg savnet. Derfor glæder jeg mig til at blive en del af holdet og være med til at udvikle nogle af Sønderborgs mest markante restauranter”, fortæller Jonas Luttermann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansættelsen falder sammen med endnu en markant ændring. SDBG2020 skifter navn til Pippo – en hyldest til Michel og Daniel Totaros sicilianske far, Pippo, som grundlagde Bella Italia for snart 50 år siden.

Det er fortsat Totaro-brødrene, som driver Bella Italia.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...