To biler var involveret i et færdselsuheld i Nordborg mandag formiddag. Uheldet skete omkring klokken 10:10 i krydset Ringvej og Løjtertoft, hvor den ene bil holdt stille for rødt lys og pludselig blev påkørt bagfra af en anden bil.
Ifølge politiet var føreren af den bageste bil formentlig ikke opmærksom på, at der var rødt lys, og at bilen foran holdt stille. Der skete umiddelbart ingen personskade, men der var materiel skade på bilerne.
“Føreren af den forreste bil er en 29-årig kvinde fra lokalområdet, mens føreren af den bageste bil er en 63-årig kvinde fra lokalområdet”, oplyser politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi.















