En lokal 32-årig mand er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel ved Retten i Sønderborg.
Dommen falder efter en skudepisode den 16. december 2025 foran Kvickly i Nordborg, hvor der blev affyret skud mod en 33-årig mand fra samme område.
Ingen personer kom til skade ved episoden.
Den 32-årige mand blev kendt skyldig i forsætlig fareforvoldelse og ulovlig våbenbesiddelse. Han nægtede sig skyldig, men modtog dommen.
Manden blev anholdt få timer efter skudepisoden og har siden været varetægtsfængslet. Han er fortsat varetægtsfængslet, indtil han skal begynde at afsone sin dom, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
















