Blå Flag inviterer til naturoplevelser hele sommeren

Naturvejlederne inviterer til oplevelser i hele Sønderborg området

Pressefoto: Friluftsrådet

Naturvejlederne inviterer til oplevelser i hele Sønderborg området

Pressefoto: Friluftsrådet

DET SKER Skrevet af: Louise Sahl Simonsen

Naturvejlederne Sønderborg afholder hen over sommeren omkring 60 Blå Flag-aktiviteter på forskellige steder i Sønderborg Kommune. Der er stadig masser af muligheder for at opleve og lære mere om naturen. Aktiviteterne henvender sig til børn og voksne, og hele familien kan tage af sted og få skønne naturoplevelser sammen.

Blå Flag-aktiviteterne spænder bredt, og der er noget for enhver smag. Tirsdag til lørdag i hele perioden er der strandsafari på forskellige strande i kommunen, hvor man kan låne udstyr og gå på opdagelse langs stranden og undersøge havets spændende dyr og planter. Alle lokationer og tidspunkter kan ses i Sønderborg Kommunes Blå Flag Kalender 2026.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over strandsafari byder Naturvejlederne også på SUP-tur med tilmelding den 7. august ved Mjels Vig, kuttertur med Nana, også med tilmelding, fra Fynshav Havn den 14., 20., 21. og 28. juli samt den 5. august, og aftenfisketur den 15. og 23. juli ved 2øren, Dybbøl Strand.

Den 22. juli fra klokken 10:00 er der Dissektionsdag i Det Marine Center på Kær Vestermark, den 31. juli kan man være kreativ på stranden ved Mommark Marina, den 1. august afholdes Krabbens Dag ved Sønderborg Lystbådehavn, og den 6. august serverer Naturvejlederne smagsprøver på mad fra havet på Købingsmark Strand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blå Flag Center Sønderborg er et udstillings- og aktivitetscenter, som er bemandet med en biolog. Der kan man gratis låne udstyr som net, spande, waders, undervandskikkerter, stereolupper og meget mere.

De har åbent fra den 1. juni til den 15. september og er beliggende på Lystbådehavnen i Sønderborg. I juli er åbningstiderne onsdag til søndag fra klokken 10:00 til 17:00, og i august er det mandag til fredag fra klokken 9:00 til 16:00.

De ni Blå Flag-strande i Sønderborg Kommune er Alnor Strandpark, Fynshav Badestrand, Fluepapiret ved Sønderborg Slot, Mommark Marina, Købingsmark Strand, Sønderborg Strand, Drejby Strand – Kerneland, Vemmingbund Badestrand og Egernsund Strand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Blå Flag-aktiviteterne finder sted hen over sommeren på forskellige steder i Sønderborg Kommune. De fleste aktiviteter er gratis og uden tilmelding, hvor man bare møder op – enkelte er med tilmelding og egenbetaling.

Det fulde program og flere oplysninger kan findes på Naturvejlederne Sønderborgs hjemmeside eller Facebook-siden ’Naturvejlederne Sønderborg’.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

9. juli 2026 112, Sønderborg

Patrulje standsede påvirket bilist

9. juli 2026 112

En 31-årig mand fra lokalområdet blev onsdag aften klokken 18.10 standset på Alsgade i Sønderborg, hvor han ifølge politiet blev skønnet påvirket. “Han blev efterfølgende testet med et alkometer og sigtet for spirituskørsel,” oplyser politikommissær Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Læs mere...