Stjålet knallert fik uventet efterspil

Arkivfoto

Arkivfoto

9. juli 2026 112 Skrevet af: Sissel Vinther

En sag om en stjålet knallert fik tirsdag aften et ekstra efterspil, da politiet skulle aflevere knallerten tilbage til ejeren.

Tirsdag klokken 14.58 blev politiet gjort opmærksom på, at en knallert var blevet stjålet fra en adresse på Ringgade i Sønderborg.

Senere på aftenen, klokken 21.49, standsede en patrulje en person, der kom kørende på en knallert, og det viste sig at være den samme knallert, som tidligere på dagen var blevet meldt stjålet. Føreren var en 15-årig fra lokalområdet, som blev sigtet for tyveri af knallerten og for at køre uden førerret.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Knallerten skulle derefter tilbage til ejeren, og klokken 22.36 var politiet på stedet for at stille den på plads igen. Her blev patruljen råbt an fra et vindue, hvor der bliver råbt ‘fucking pansersvin’ efter patruljen,” oplyser Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Patruljen traf efterfølgende en 44-årig mand fra lokalområdet. Han havde ifølge politiet ikke noget med knallerttyveriet at gøre, men blev sigtet for fornærmelig tiltale mod politiet.

9. juli 2026 Ringriderfesten, Samfund, Sønderborg

Bilister skal finde andre steder at parkere under Ringriderfesten

9. juli 2026 Ringriderfesten

Der bliver igen masser af liv i Sønderborg, når Ringriderfesten fylder byen med optog, heste, gæster og aktiviteter, men for bilister er der en vigtig ændring at være opmærksom på. Parkeringspladsen ved stadion over for politistationen bliver nemlig lukket under Ringriderdagene, fordi pladsen er reserveret til de mange hestetrailere. Derfor bliver området helt afspærret, mens […]

Læs mere...