Lansen fyldt til bristepunktet med 2.370 herrer til frokost

Ringriderfestens måske mest legendariske tradition er i fuld gang

Foto: Michael Kjær

Ringriderfestens måske mest legendariske tradition er i fuld gang

Foto: Michael Kjær

13. juli 2026 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

2.370 festklædte og feststemte herrer har mandag indtaget Lansen til den traditionsrige herrefrokost under Ringriderfesten i Sønderborg, hvor der fortsat bliver skålet, sunget og grinet ved de lange borde.

Dermed er der sat ny deltagerrekord. Formand for Ringriderfesten Jan Rasmussen bød velkommen og kunne samtidig fortælle, at årets fest har haft flere end 47.000 betalende gæster og mere end 300 ryttere.

Menuen bød på sild og solæg til forret, braiseret oksespidsbryst med stuvet kål, persillekartofler, rødbeder og sennep som hovedret samt ost til dessert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Årets herrefrokost markerer også et skifte på toastmasterposten. Benny Engelbrecht har overtaget rollen efter Leif Maibom, og hans debut som toastmaster bliver taget godt imod af de 2.370 herrer i teltet med både grin og klapsalver.

Traditionen tro var der også gæstetalere. Justitsminister Nicolai Wammen og Kristian Ring-Hansen Holt gik på scenen, inden den sidste taler blev afsløret som Anders Køpke Christensen, der er studievært på TV SYD.

Den sidste tale blev dagens klart mest underholdende og fik mange grin frem i Lansen, hvor herrerne flere gange kvitterede med store klapsalver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen holdt også tale og takkede blandt andet Sønderborg Sommer Revy Show for at være kommet til byen og Ringriderfesten for det store arbejde med festen og for at værne om ringridersporten.

Der blev også plads til flere lokale stikpiller. Ellen Trane Nørby blev drillet med skiftet fra posten som anden viceborgmester i Danmarks bedste kommune til bestyrelsesformand for AL Sydbank, mens Kim Fausing, topchef for Danfoss, måtte høre for, at han har solgt huset på Dybbøl og er flyttet til Schweiz.

Artiklen fortsætter under annoncen

Augustenborg fik også opmærksomhed under ordene ‘Make Augustenborg Great Again’, og borgmesteren bemærkede, at titlen hertug af Augustenborg måske lyder bedre end borgmester.

Mere end 250 musikere gæster i løbet af dagen teltet, hvor fællessang, musik og underholdning fortsat holder både lydniveauet og humøret højt.

Når herrefrokosten slutter, fortsætter mange af deltagerne festen på Ringriderpladsen, inden musikfestfyrværkeriet klokken 23:00 lyser himlen op over Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se flere billeder fra årets herrefrokost på SønderborgNYTs Instagram.

13. juli 2026 Kultur, Ringriderfesten, Sønderborg

Ringriderfesten i Sønderborg lakker mod enden efter rekordår

13. juli 2026 Kultur

Efter fire dage med ringridning, musik, optog, fællesskab og fest nærmer Ringriderfesten i Sønderborg 2026 sig sin afslutning. Flere end 47.000 gæster har siden fredag lagt vejen forbi Ringriderpladsen, byens gader og de mange arrangementer, der endnu en gang har samlet både sønderborgensere og gæster fra nær og fjern. Traditionen tro blev festlighederne skudt i […]

Læs mere...