Kværs Ringriderforening inviterer til årets ringridning med masser af god stemning, rytterkonkurrence, cykelringridning og fællesskab. Det sker fra torsdag den 23. juli til lørdag den 25. juli på Ringriderpladsen i Kværs.
Festlighederne starter torsdag klokken 19:00, hvor Kværs Forsamlingshus står for årets lottospil – der kan købes øl, vand, kaffe og grillpølser i pausen.
Fredag klokken 17:00 er der cykelringridning for voksne og børn fra 15 år, og klokken 17:30 holder knallertklubben ’Æ Drengeræv’ knallertringridning på pladsen.
Klokken 19:00 fredag aften er der ringriderbal i teltet, hvor Flemming Kiil står for den musikalske underholdning. Man kan enten medbringe sin egen madkurv eller bestille en menu med kalvesteg til 200 kroner – bestilling skal ske senest den 20. juli klokken 12:00 på telefon 4084 9621 eller 2478 2477.
Lørdag klokken 11:00 starter selve ringridningen, og pladsen åbner med salg af øl, vand, kaffe og is. Senere er der kongeomridning, mens det forventes, at årets konge, kronprins og prins kåres omkring klokken 17:00.
Både torsdag og fredag er der uddeling af gratis pynt til børnecykelringridning, som afholdes om lørdagen fra klokken 12:30. Kongen kåres omkring klokken 13:30, hvorefter der er is til alle deltagende børn samt underholdning i teltet. Børnecykelringridningen er for børn til og med 14 år.
Kværs Ringridning finder sted fra torsdag den 23. juli til lørdag den 25. juli 2026 på Ringriderpladsen i Kværs. Alle er velkomne til nogle dage med liv, heste og god stemning – det fulde program kan ses på Facebook-siden ’Kværs Ringridning’.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.















