Flugtfange fra Tønder igen bag tremmer

2. januar 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag eftermiddag anholdt Syd- og Sønderjyllands Politi den farlige Bo René Gulløve i en lejlighed i Nordborg. Anholdelsen, der foregik uden dramatik, skete på baggrund af et tip fra en borger i Nordborg.

Den 20. december overfaldt Bo René Gulløve, som stammer fra Sønderborg, to fængselsbetjente i Tønder Arrest og slap ud i friheden.

Anholdelsen kan siges at være godt timet af politiet, fordi Bo René har en tid i Landsretten mandag, hvor ankesagen mod ham begynder.

Bo René Hansen er i Byretten idømt forvaring for at have begået voldsomme, personfarlige forbrydelser og den straf har han anket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaringsdømte afsoner uden en løsladelsesdato, fordi deres farlighed er afgørende for, hvornår de kan sluses tilbage til samfundet.

Forvaringsdømte sidder i gennemsnit i knap tolv år.

Afsoningen sker fra start på Anstalten ved Herstedvester.

Læs om ankesagen HER

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...