Politiet: 720 indbrud i private hjem sidste år

Arkivfoto
Arkivfoto
21. januar 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Antallet af politianmeldte lovovertrædelser i Sønderborg Kommune faldt i 2014 samlet set med 206 forhold. Det fremgår af tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort onsdag formiddag.

De samlede ejendomsforbrydelser faldt med 109 til 3838, voldsforbrydelser med 36 til 173 og andre forbrydelser med 20 til 52. Overtrædelser af særlove – altså åben, narko mm. – faldt med 48 til 754, mens seksualforbrydelser steg med 7 til 34.

Flere indbrud i folks hjem

Politiet i Sønderborg skrev færre rapporter i 2014 end året før.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er desværre et par fluer i suppen. Trods et fald i ejendomsforbrydelserne med 109 anmeldelser steg indbrud i beboelse med 149 til 720 i alt. Det er en stigning på 26 pct. ift. 2013, som havde 571 indbrud og var 10 pct. større end 2012, hvor tallet lå på 518.

Det foruroligende er, at den forstærkede, forbyggende indsats fra politi, forsikringsselskaber nabohjælp mv. tilsyneladende ikke kan dæmme op for indbrud i private hjem.

Cykeltyverierne steg med 9,6 pct. til i alt 500, hvor knallerttyverierne er faldet til 36 i 2014, hvilket er mere end en halvering i forhold til 2011.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

20. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

SINDs Folkekøkken har sat dato på åbningen

20. maj 2024 Frivillige

Torsdag den 30. maj åbnes døren til SINDs Folkekøkken i Frivillighedens Hus – og der bydes på en måltid mad til bare 20 kroner for voksne og ti kroner for børn. Det fortæller Claus og Knud fra styregruppen. Aftenens menu er: Flæskesteg med hvide hartofler og brun sovs. Hertil er der rødkål og bønner. ”Formålet […]

Læs mere...