Politi: Hvem har købt to stjålne kraner?

Arkivfoto

Arkivfoto

23. januar 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Syd- og Sønderjyllands Politi har ransaget på to adresser i en sag, hvor en 58-årig mand fra Sønderjylland er sigtet for underslæb og tyveri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet havde mistanke om, at manden har stjålet køretøjer, adskillige kraner samt store mængder værktøj.

Ved ransagningerne er der fundet en lastbil, en personbil og værktøj som repræsenterer værdier for mindst en halv million kroner.

En del af tingene tilhører en virksomhed i Horsens, hvor manden i en periode var ansat. Tingene blev blandt andet fundet i en nedlagt erhvervsejendom i Sønderjylland, som manden havde råderet over.

Den 58-årige har erkendt, at han har solgt kranerne videre. Derfor blev de ikke fundet ved ransagningerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved du hvem, der har købt kranerne så bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands politi på tlf. 1-1-4.

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...