EASV kan vente 95.000 kommune-kroner til pr-indsats

19. marts 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Erhvervsakademi Sydvest søger om 95.000 kr. til medfinansiering af en særlig markedsføringsindsats af akademiets byggekoordinatoruddannelse. Onsdag vendte Økonomiudvalget tommelfingeren opad og det ventes, at Byråd gør det samme i næste uge.

Byggekoordinatoruddannelsen kobler aktuelle behov for mere ledelse og bedre forretning i byggeopgaverne med branchens behov for at tage aktiv del i grøn omstilling.

Uddannelsen er udviklet i tæt samarbejde med ProjectZero, Sønderborg Kommune, EUC Syd samt energirådgivere og byggevirksomheder i Sønderborg-området, men har hele Sønderjylland som rekrutteringsbase.