Rahim fra Syrien i praktik i lufthavnen

Arkivfoto

Arkivfoto

15. april 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

En gruppe erhvervsfolk i Sønderborg har taget initiativ til at skabe praktikpladser for flygtninge her i regionen. Formanden for lufthavnens Advisory Board Jørgen Mads Clausen står blandt andre bag initiativet.

“Vi synes, det er et fremragende initiativ, som vi meget gerne understøtter. Rahim fra Syrien er uddannet fra Tourism Institute i Damaskus. Han har været i praktik hos os i 14 dage og gjort et rigtig godt stykke arbejde. Vi siger tak for indsatsen og held og lykke fremover”, skriver Sønderborg Lufthavn på selskabets Facebookside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Intet nyt i det

“Der er ikke noget nyt i, at vi tager praktikanter i Sønderborg Lufthavn. For eksempel har vi en del 9. klasses elever, der kommer i skolepraktik”, siger lufthavnschef Anders Sørensen til SønderborgNyt.

Jobcenter sender også ledige i arbejdsprøvning efter sygdomsforløb og så er der en række andre praktik- og aktiveringsordninger.

“Vi prøver at hjælpe de steder, hvor vi kan”, siger Anders Sørensen.  Rahim har været i praktik i blot 14 dage, men det har givet ham mulighed for at få indsigt i en dansk arbejdsplads. Lufthavnspersonalet har afsat tid til at lære ham op og præsentere ham for lufthavnen.

19. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sydals

Pælesidning, sommerstemning og havnefest i Mommark

19. juli 2026 DET SKER

Der er igen lagt op til en festlig weekend med masser af aktiviteter, god sommerstemning og den traditionsrige pælesidnings-konkurrence, når Havnefesten i Mommark løber af stablen. Det sker fra torsdag den 23. juli til søndag den 26. juli ved Mommark Marina. Havnefestens store højdepunkt er pælesidnings-konkurrencen, hvor fire deltagere dyster i at sidde længst muligt […]

Læs mere...