Ligeværd: Inklusion handler om skoleliv og fremtid

Arkivfoto

Arkivfoto

16. april 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Sekretariatsleder Esben Kullberg fra Landsforeningen Ligeværd har gennem længere tid fulægt integrationen i folkeskolerne på landsplan.

“Visionen med inklusionen fra polititikernes side er, at det vil give højere karakterer til alle børn og bedre udvikling af hver enkelt elev, når såkaldt anderledes børn også er i klasserne”, siger Esben Kullberg på Ligeværd Sønderborgs debatmøde, hvor der blev sat spot på inklusionen.

Sekretariatet har dagligt forældre i telefonen, fordi de vil have gode råd og hjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De bakser med de kommunale systemer”, siger Esben Kullberg til de godt 50 debatdeltagere, der var samlet i udstillingslokalet hos Ford i Alsgade i Sønderborg.

Han minder alle om, at inklusion handler om børns skoleliv, deres fremtid, det handler om læreres arbejdsliv og om familieliv.

Han advarer imod, at man begynder at inkludere børn, der slet ikke kan holde til det.

“Lyt til forældre og fagpersoner”, siger han og slår så ind på kroner og ører.

“Og så handler det om penge, selvom inklusionen ikke er tænkt som en spareøvelse. Undersøgelser viser, der gennemsnitligt er sparet 7 pct. på skolernes budgetter”, siger Esben Kullberg. Straks efter kommer det frem, at der ikke er sparet en eneste krone i Sønderborg og det bekræftes af flere i panelet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...