2000 unge fik øjnene op for ny forskning

28. april 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Forskningens Døgn 2015 i Sønderborg blev en kæmpe succes. Mere end 2000 unge deltog i et eller flere af de 16 foredrag og blev hermed opdateret på den nyeste forskning på en lang række områder.

Birgitte Bjørn Petersen overrækker en lille gave til professor Mikael Begtrup, som tak for et spændende foredrag. Foto: Sønderborg Kommune

Birgitte Bjørn Petersen overrækker en lille gave til professor Mikael Begtrup, som tak for et spændende foredrag. Foto: Sønderborg Kommune

Artiklen fortsætter under annoncen

Leder af House of Science, Birgitte Bjørn Petersen fortæller i en pressemeddelelse, at hun især er glad for det gode samarbejde mellem ungdomsuddannelserne i Sønderborg.

“Ungdomsuddannelserne har sendt hold af unge på kryds og tværs gennem byen. Hermed har de kunnet vælge lige den faglige vinkel, der passer ind i forhold til de undervisningsforløb, de er i gang med. Flere folkeskoler har også sendt de ældste årgange på forskningsturné, så de også kunne få inspiration til egen læring og overvejelser om videre uddannelse. Det gode samarbejde er helt unikt og en stor styrke for Sønderborg Kommune”, siger Birgitte Bjørn Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Birgitte Bjørn Petersen fortæller også, at de gæstende forskere har givet udtryk for, at de unge i Sønderborg er meget engagerede, og at de normalt ikke oplever et så tæt samarbejde mellem ungdomsuddannelserne.

 

En af de gæstende forskere var professor Mikael Begtrup fra Københavns Universitet. På VUC Syd i Sønderborg leverede han et veloplagt, humoristisk og fagligt engagerende foredrag om nye veje for medicinsk behandling. Det handlede om nye lægemidler, der som missiler kan styres til det syge område og sikre en effektiv og målrettet behandling med færre bivirkninger.

Artiklen fortsætter under annoncen