Kampen mod unges misbrug fortsætter

19. maj 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Positive resultater på alle områder i projektperioden 2013-2014 får Sønderborg Kommune til at fortsætte en øget ølindsats over for unge, der har problemer med rusmidler. Misbrugscentrets indsats støtter både de unge og deres pårørende.

Evalueringen efter to år med en ekstra indsats fortæller, at det er lykkedes at udvikle et målrettet tilbud til de unge, og at de unge og deres pårørende benytter sig af det. De fleste af de unge opspores af deres skole eller deres pårørende, men et stigende antal unge henvender sig selv med et ønske om at få hjælp.piller

Artiklen fortsætter under annoncen

På baggrund af de gode resultater har de to involverede udvalg i Sønderborg Kommune, socialudvalget og udvalget for børn og uddannelse, besluttet at videreføre arbejdet – som således ikke længere er et projekt, men en fast del af Sønderborg Kommunes tilbud til unge.

“Det er virkelig positivt, at Misbrugscentret i projektperioden er lykkedes med at udvikle et nyt behandlingskoncept for gruppebehandling af unge og pårørende. At der samtidig er skabt et stærkere samarbejde mellem Misbrugscentret på den ene side og Jobcenter, familieområdet og ungdomsuddannelserne på den anden er rigtig fint og lover godt for det videre arbejde”, siger Socialudvalgets formand, Niels Ole Bennedsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er opnået nogle positive resultater, som der er god mening i, at vi fortsætter med at bakke op. Kommunens medarbejdere har pligt til at bryde tabuer og tage snakken med de unge om rusmidler og hjælpe de unge i gang med relevante tilbud. Det er på den måde, vi hjælper forældre, børn og unge bedst, siger formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Erik Lorenzen.

 

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...