Joan Haugaard Jensen starter økologisk naturdagpleje i Kværs

Arkivfoto

Arkivfoto

20. maj 2015 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Joan Haugaard Jensen er klar til at tage imod dagplejebørn i sin nye økologiske naturdagpleje på Kværsløkke 14 i

Kværs. Og det ligger urokkeligt fast, at der er masser af plads. Så meget at børnene kan komme ud i naturen og hente oplevelser ved den lille sø, plantekasserne og også komme længere ud i det grønne. Endda uden at forlade matriklen som er på 3,7 ha. Der er eng og marker – og der kommer ænder og rådyr forbi.

“Forhaven og baghaven er hegnet ind, så vi kan være der det meste af tiden. Men det er da pragtfuld at kunne tilbyde udflugter på vores egen grund. Og oven i købet i naturskønne omgivelser”, siger Joan Haugaard Jensen til SønderborgNyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og heldigvis kan hun lade børnene kravle og gå i det grønne.

“Vi går meget op i økologi, så der er ikke sprøjtet med noget som helst og alt, hvad vi køber ind er også økologisk”, siger dagplejeren. For hende er økologi alt det, som vi kan gøre for at passe på os selv.

“Økologi er meget mere end Greenpeace. Det er også at undgå giftstoffer og andre skadelige ting i vores hverdag”, siger hun. Og flere og flere er opmærksomme på, at man skal være påpasselig med, hvad man hiver op fra kølediskene i supermarkederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det får mig til at huske på at sige, at jeg selvfølgelig er klar med morgenmad til børnene, når de kommer og jeg sørger også for bleer”

Tysk og engelskIMG_7580

“Jeg vil også meget gerne tage imod børn fra hjem, hvor der tales tysk eller engelsk. Jeg taler rigtigt godt tysk og så har jeg være au pair i USA i mine unge dage”, siger Joan Haugaard Jensen. Hvis små børn er kede af det, så er det jo bedst, at man kan gøre sig forståelig på det sprog, som de bedst kender.

Artiklen fortsætter under annoncen

Joan Haugaard Jensen har plads til fem børn, men vil helst bare have fire.

“Jeg mener, at fire børn er det antal, der gør, at jeg har tid til at være omkring hver enkelt af dem – og bedre give dem oplevelser på den store grund, hvor der skal leges med træstubbe og alt muligt andet, som er i naturen”, siger Joan Haugaard Jensen og tilføjer, at hjemmet er WIFI-frit.

“Så hos mig udstyres små børn ikke med en Ipad og bliver sat til at lægge online-puslespil”

Joan Haugaard Jensen er på vej med sin hjemmeside, der snart også skal bruges som forældreintra. Her finder du også telefonnummer og mailadresse, så du kan få dit barn meldt til hos en dagplejer, der tænker og handler økologisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

billede

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...