Jobcenter Sønderborg ser frem til styrket samarbejde

Arkivfoto

Arkivfoto

3. juli 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. juli trådte de nye regler om et intensiveret kontaktforløb i kraft for alle landets dagpengemodtagere. Dermed øges antallet af samtaler i den tidlige indsats, og samarbejdet mellem a-kasserne og jobcentret styrkes. Det glæder man sig over i Sønderborg, hvor forberedelserne har været i gang længe.jobcenter

Artiklen fortsætter under annoncen

Indsatsen til de ledige dagpengemodtagere har måttet stå model til megen kritik de senere år. Et af kritikpunkterne har været, at indsatsen i a-kassen og jobcentret stak i forskellige retninger – den røde tråd i forløbene manglede simpelthen.

Derfor er den røde tråd også et af de afgørende elementer i beskæftigelsesreformen, som bl.a. indeholder et intensiveret kontaktforløb for de ledige, som nu skal til seks samtaler i jobcentret inden for de første seks måneder af en ledighedsperiode. A-kassen er med ved to af disse samtaler, og det ser alle parter frem til.

Artiklen fortsætter under annoncen

De kender hinanden

“Medarbejdere i jobcentret og a-kasserne skal fremover arbejde tæt sammen om mødet med den ledige, indholdet i

samtalerne og brugen af den aktive beskæftigelsesindsats. På den måde bidrager jobcentret og a-kasserne med hver deres særlige kompetencer, og den ledige vil opleve at være centrum for en fælles indsats, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov”, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen i en kommunal pressemeddelelse..

Artiklen fortsætter under annoncen

Han understreger samtidig, at der på ingen måde er tale om et nyt samarbejde, så medarbejdere i både jobcenter og a-kasser er allerede klædt godt på til den fælles opgave:

“Vi har haft en samarbejdsaftale med a-kasserne siden 2007, og nu udvider vi samarbejdet med en aftale om de nyledige dagpengemodtagere og det fælles kontaktforløb. Vi har tidligere samarbejdet i forhold til både langtidsledighed, akutpakkerne og den erhvervsrettede opkvalificeringsindsats, så vi kender hinanden rigtig godt. Men Jobcenter Sønderborg har alligevel forberedt sig særlig godt på dette samarbejde og har bl.a. holdt fælles temadage og dialogmøder med a-kasserne”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er, at ledige tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats i beskæftigelsessystemet, der kan hjælpe den pågældende tilbage til arbejdsmarkedet og i varig beskæftigelse hurtigst muligt.

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...