To brødre dømt for indbrud hos Danfoss-ejer

10. juli 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Sølvtøj til en værdi af 1,2 millioner kroner, en Dannebrogsorden af første grad samt dyre manchetknapper – det var hvad Jørgen Mads Clausen mistede ved to indbrud i februar og marts i år, skriver Ekstrabladet.

For nylig var to unge brødre med albanske rødder på 20 og 22 år anklaget ved retten i Sønderborg. Her var de var tiltalt for indbruddene hos Clausen-familiens villa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foto: Ole Kæhler

Foto: Ole Kæhler

Det første indbrud skete om natten 28. februar, og det næste i løbet af dagen 18. marts.

Det beskrives i dombogen fra retssagen. Her beskrives det også, hvordan politiet i forbindelse med efterforskningen kun har fundet en enkelt kagekniv fra den omfattende samling af sølvtøj. Resten er væk.

Artiklen fortsætter under annoncen

En betjent, der vidnede ved retssagen, forklarede, hvordan de to brødre blev anholdt 19. marts, da brødrene kom kørende i en rød Fiat Punto godt 100 meter fra gerningsstedet.

I første omgang forsøgte brødrene sig med en ulden søforklaring om, at de havde været inde i et nærliggende skovområde for at ryge. Men den hoppede betjentene ikke på.

 

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...