Iværksætteri: Friskole-ildsjæl har set frem til denne mandag

Arkivfoto

Arkivfoto

10. august 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Lone Hauch Jepsen er en af ildsjælene bag Sønderborg Friskole, der mandag tager imod det allerførste hold elever. Mange månederes hårdt arbejde ser ud til at have båret frugt og det får Lone Hauch Jepsen til at tænke på det lange tilløb fra en idé og så frem til at sige : “Velkommen kære børn”.

Lone Hauch Jepsen skriver:

Om man kan sætte fyldestgørende tillægsord på den proces det er at gøre drøm til virkelighed, vil jeg lade poeterne afgøre.

Jeg for min del, har det seneste halvandet år været på en rejse udi iværksætteri, som har givet mig den største gave man kan forestille sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ideen, der startede med en overbevisning om at børn lærer bedst, når de har lyst, har igennem det seneste år været drivkraften, og nu er der en skole, ikke blot under regnbuen, men på Voldgade 3 i Sønderborg.

Der er et nytænkende og alternativt værdigrundlag. Der er en forældrekreds, en leder og et begejstret lærerteam, som tror på idéen.

Den projektorienterede undervisningsform, som bygger på at børn gennem oplevelse og inspiration, finder deres eget råmateriale at arbejde udfra, er dét, som lærerne har til hensigt skal være omdrejningspunktet. Herved bliver børnene ved med at bevare lysten til læring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mandag morgen synger vi vores helt egen friskolesang, mens flaget hejses, og byder velkommen til alle børn og forældre.

Jeg ved at jeg bliver rørt, men det er blot fordi jeg synes, at det hele har været så usandsynligt stort.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...