Det Blå Gymnasium byder eleverne velkommen

Arkivfoto

Arkivfoto

11. august 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når gymnasieeleverne møder tirsdag til første skoledag på gymnasiet på Sdr. Landevej i Sønderborg, er det til et

ombygget, moderniseret gymnasium med et nyt navn – Det Blå Gymnasium. Målet med forandringen er at øge kendskabet til Det Blå Gymnasiums faglige og sociale profil blandt unge og deres forældre.

”Vi kalder det for Det Blå Gymnasium ganske enkelt fordi studenterhuen hos os er blå”, siger direktør Bente Esbensen Jensen i en pressemeddelelse.

De nye faciliteter

Artiklen fortsætter under annoncen

Gymnasiet er inde i en rivende udvikling med en række tiltag, som skal gøre uddannelsen endnu bedre for de unge. I løbet af sommerferien er bygningen, hvor gymnasiet holder til, bygget om, så der er større fleksibilitet mht. organiseringen af undervisningen og endnu bedre opholdsområder for eleverne.

Det Blå Gymnasiums sociale profil

For at skabe et endnu bedre socialt miljø for eleverne på gymnasiet, er der nedsat et udvalg af elever, som løbende mødes med direktøren for at drøfte elevernes trivsel. Et andet initiativ er en opprioritering af gymnasiets fester, bl.a. er gruppen Suspekt – kendt fra sommerens festivaler – booket til at optræde til introfesten 11. september. Når eleverne starter er det med et 3 dages introforløb med fokus på teambuilding og sociale relationer for at skabe den trivsel, der sikrer eleverne en god start på deres gymnasietid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et fagligt solidt gymnasium

Fagligt set er Det Blå Gymnasium kendetegnet ved at tilbyde en gymnasial uddannelse, hvor eleverne via de obligatoriske fag har de bedste muligheder for at søge ind på en videregående uddannelser, mens linje- og valgfag er særligt udvalgt mhp. at forberede eleverne på et succesrigt arbejdsliv. Dette sker bl.a. i tæt samarbejde med

erhvervslivet i Sønderborg, hvor hver klasse fx er ”adopteret” af en lokal virksomhed, heriblandt Ernst & Young, Linak og Danfoss, som giver mulighed for virksomhedsbesøg, gæsteforelæsninger, konkrete cases fra virksomheden, og netværk, når der en gang skal søges arbejde. Det Blå Gymnasium har en samarbejdsaftale med SDU, Sønderborg, så eleverne også møder det videregående uddannelsessystem allerede i gymnasietiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg glæder mig til at byde gymnasiets godt 400 elever velkommen i de nye faciliteter, jeg tror de får en fantastisk gymnasietid sammen med et engageret og dygtigt lærerteam på Det Blå Gymnasium”, siger direktør Bente Esbensen Jensen.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...