Frækt tyveri i Hørup

23. december 2015 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der blev tirsdag begået både et indbrudsforsøg og et frækt tyveri på Kløverholm i Hørup.

Kl. 03 natten til tirsdag forsøgte en tyv at bryde en terrassedør op med et koben. Tyven havde ikke lige taget højde for at familien har to hunde, men dem fik han mere end hilst på. Tyven stak af i fuldt firspring med hundene i hælene og forurettede er overbevist om at hundene også fik bidt tyven i flugten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag kl. 12:57 gik en mand ind gennem en ulåst hoveddør i en lejlighed på Kløverholm. Manden gik direkte ud i køkkenet, hvor han tog en pengekasse, der indeholdt 1500 kr. i kontanter. Manden forlod lige så hurtigt stedet igen via hoveddøren.

Lejlighedens beboer, en 54-årig mand, beskriver manden som værende mellem 175 og 180 cm høj. Han var iført cowboybukser og en klud der dækkede for ansigtet.

Tyven var sjusket klædt lyder det i beskrivelsen.

Har du en idé om, hvem tyven er, så er politiet klar ved telefon 1-1-4 – også i juledagene.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

4. juli 2026 Kultur, Sønderborg

Mange håbede på et royalt glimt i Sønderborg

4. juli 2026 Kultur

Solen kiggede frem bag skyerne, da Kongeskibet Dannebrog lørdag formiddag lagde til ved Slotskajen i Sønderborg Havn. Der var ingen kongelige med om bord, men alligevel var mange mødt op på havnen i håb om at få et glimt af Dronning Margrethe eller andre medlemmer af kongefamilien. Langs kajen stod både lokale, turister, børn og […]

Læs mere...