Fem legater delt ud til studerende fra Det Blå Gymnasium

29. juni 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Fonden for H.K. Samuelsen Shipping & International Spedition har netop uddelt fem legater ved dimissionen på Det Blå Gymnasium, som blev fandt sted i lørdags. Legaterne blev uddelt til to af årets dimittender og til tre tidligere elever fra handelsgymnasiet.

Jens Bonefeld Møller er i år dimitteret fra den internationale linje på Det Blå Gymnasium. Han modtog et legat på 5000 kr. Beløbet skal bruges til et praktikophold i udlandet i München i Tyskland, hvor Jens Bonefeld Møller har fået praktikplads hos firmaet Intel GmbH. Aftalen om Praktik i Udlandet (PIU) giver mulighed for at opnå en erhvervsfaglig uddannelse med 1 års praktik, som foregår i en virksomhed i udlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Louise Søgaard, der ligeledes er fra den internationale linje på Det Blå Gymnasium i år, modtog også et legat på 5000 kr. til et praktikophold i udlandet. Hun er en meget aktiv elev, der har deltaget i skolens sociale aktiviteter, og har blandt andet ydet en stor indsats i skolens elevråd og i festudvalget. Louise Søgaard skal ligeledes et år i praktik hos firmaet Intel GmbH i München – blandt andet for at arbejde med virksomhedskommunikation i praksis og forbedre sine tyskkundskaber, skriver Det Blå Gymnasium i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidligere elev på Det Blå Gymnasium Patrick Løvenskjold von Wildenradt – der dimitterede i 2014, modtog et legat på 10.000 kr. til et studieophold i Tyrkiet. I tiden som elev på skolen har Patrick Løvenskjold von Wildenradt været elevrådsformand, og han har desuden deltaget aktivt i mange af skolens sportsaktiviteter. Nu studerer han International Business på CBS i København, og er kommet ind på Koc Universitetet i Istanbul i Tyrkiet i efterårssemestret 2016. Opholdet er en del af hans uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nanna Engedal, der dimitterede i 2013, modtog et legat på 10.000 kr. til et udvekslingsophold i Trier i Tyskland. Nanna Engedal studerer i dag Business Language and Culture på CBS i København og med sit ophold i Trier ønsker hun at fokusere på tysk sprog og kultur.

Legatmodtager Bo Porse Junker dimitterede i 2011 og han modtog et legat på 10.000 kr. til et studieophold i Canada. Han studerer cand. merc. Finance and International Business på Århus Universitet, og han skal bruge legatet til at studere Business Administration på Memorial University of New Foundland i St. John i Canada.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meningen med legatet

Formålet med Fonden for H. K. Samuelsen Shipping & International Spedition er blandt andet at støtte uddannelsessøgende, der er født eller opvokset i Sønderjylland. Nuværende og tidligere elever fra Det Blå Gymnasium kan søge Fonden som et tilskud til et udenlandsk studieophold i forbindelse med en videregående uddannelse.

 

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...