To undervisere fra Det Blå Gymnasium har bestået pædagogikum

5. juli 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Underviserne Carina Pedersen og Linda Haastrup Sheeran fra Det Blå Gymnasium har netop bestået pædagogikum, og de har nu alle kvalifikationer til at kunne undervise på gymnasiet.

Carina Pedersen og Linda Haastrup Sheeran har undervist på Det Blå Gymnasium samtidig med, at de har deltaget i det teoretiske pædagogikum og har dermed kombineret teori og praksis.

Carina Pedersen, der underviser i innovation, har i sin teoretiske opgave skrevet om mestring og motivation – et casestudie i faget innovation. Konklusionen er at eleverne er glade for at teori og praksis kobles i faget innovation samtidig med at andre fag inddrages, hvilket passer fint med bekendtgørelsen for handelsgymnasiet. Udover at undervise i innovation er Carina Pedersen også skolens innovationskoordinator, hun indgår gerne i samarbejde med grundskoler og andre institutioner omkring innovationsforløb, skriver gymnasiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Linda Hastrup Sheeran, der underviser i fagene tysk og samtidshistorie, har skrevet om problembaseret læring i sin teoretiske opgave. Problembaseret læring er en arbejdsform, hvor eleverne i undervisningen skal forbinde hverdagens problemstillinger, altså problemstillinger uden for skolen, med refleksion og teori. Der vil ofte være tale om projektarbejde. Problembaseret læring vækker ofte elevernes interesse for faget og dermed bliver eleverne mere motiverede til at arbejde i undervisningen.