Det Blå Gymnasium byder 167 nye elever velkommen

9. august 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag kunne Det Blå Gymnasium byde velkommen til 167 nye elever, der de kommende tre år vil gå fra at være elev til at blive studerende, få nye fag og nye venskaber for i juni 2019 at kunne afslutte med en blå studenterhue.

De 167 elever er fordelt i 6 klasser, fordelt efter foreløbigt studieretningsønske inden for Matematik/Mini-Master, Økonomi/Business&IT, Marketing og Leadership, Marketing og Innovation samt International linje.

Eleverne vil i løbet af de kommende 3 år tilegne sig viden inden for nye fagområder som afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi, men også fagområder som dansk og matematik, der er kendte, vil eleven blive udfordret i. Vi uddanner til virkeligheden, og dette gør sig gældende i alle fag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor har vi et tæt samarbejde med virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner i områder, f.eks. vil vores Økonomi-klasse samarbejde med revisionsvirksomheden Ernst & Young, og Marketing og Leadership-klassen med Sønderjyllands Revision. Alle elever oplever at møde de videregående uddannelsesinstitutioner SDU, Sønderborg og EASV ved fællesarrangementer og brobygning. Af andre samarbejdspartnere kan nævnes Linak, Danfoss og PWC, skriver Det Blå Gymnasium i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye elever skal de første dage gennem et introforløb, hvor de skal lære deres klassekammerater, deres undervisere og det Blå Gymnasium godt at kende. En af aktiviteterne vil være at eleverne skal diskutere værdier i klassen for at kunne udarbejde klassens Grundlov med et fælles værdisæt, en anden aktivitet er Tour de DBG, hvor eleverne møder forskellige opgaver på biblioteket, elevadministrationen, etc. De 2 første introdage foregår på Det Blå Gymnasium i Sønderborg, og ugen efter skal eleverne til teambuilding på Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når skoleåret er kommet godt fra start, er der introfest den 2. september, hvor Sivas og Ukendt Kunstner kommer forbi for at sætte gang i festen. Studiemiljøet på en ungdomsuddannelse er vigtig, så derfor gør vi meget ud af opstartsdagene men også ved at have forskellige typer af sociale aktiviteter i løbet af året.

Fakta om Det Blå Gymnasium

414 elever på 3 årgange

36 undervisere
5 studieretninger:

Artiklen fortsætter under annoncen

·         Matematik / Mini-Master

·         Økonomi / Business & IT

·         Marketing og Leadership

·         Marketing og Innovation

·         International linje

 

 

20. maj 2024 112, Sønderborg

Brandbiler på Dybbølgade

20. maj 2024 112

Mandag eftermiddag kørte et par brandbiler fra Station Sønderborg til Dybbølgade og det samme gjorde indsatsleder Jeppe Jørgensen. “Der var ingen brand. Det var en røgalarm i en lejlighed, som var gået i gang. Det fik naboen til at ringe”, siger Jeppe Jørgensen til SønderborgNYT. “Det er rigtigt fint naboen reagerede og hellere gøre det […]

Læs mere...