EASV: 200 nye studerende er i gang med første studiedag i Alsion

Arkivfoto

Arkivfoto

24. august 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Godt 200 nye ansigter er onsdag morgen mødt til den første skoledag på Erhvervs Akademi Sydvest i Sønderborg.

“Og det er dejligt at sige velkommen her i de nye lokaler i Alsion. Hvor er vi dog glade for dem – og så må vi leve med, at der vil håndværkere nogle steder frem til slutningen af september”, siger campuschef Jesper Axelsen. De 200 nye EASV-studerende skal dele hverdag med lige så mange fortsættere.

Efter den fælles samling spredtes de mange elever ud i de klasser, som skal være rammen om deres tilværelse i de kommende år. SønderborgNYT talte med to, der skal lære markedsføringsøkonomi i Peter Schrolls klasse.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har arbejdet med HR på Danfoss og har lyst til at bygge noget mere på min kontoruddannelse”, siger Linda Hjort-Pedersen fra Guderup.

Rasmus Boie Greisen fra Sønderborg har et mål om at arbejde med markedsføring.

“Jeg synes, det er en spændende uddannelse”, siger han.

På holdene er der studerende, der aldrig har lavet andet end at gå i skole – og der er dem, som har været ude og arbejde i virksomheder.

“Det betyder, at der er mange erfaringer, vi kan sætte i spil i undervisningen”, siger Peter Schroll.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...