Nord-Als Musikfestival byder også på L.O.C-koncert

Arkivfoto

Arkivfoto

5. december 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

L.O.C. har meldt sin ankomst til næste års Nord-Als Musikfestival, der finder sted ved Nordborg Slot den 9-10. juni 2017.

L.O.C. med det borgerlige navn Liam O’Connor er et af de mest markante navne på den danske hiphop-scene. Med udspring i 8210 Aarhus V, et postnummer som efterhånden er blevet synonym med dansksproget hiphop, har L.O.C. gennem to årtier leveret utallige klassikere som “Frk. Escobar”, “Absinthe” og “Undskyld”. Senest har han leveret hittet “Ti fod høj” .

Artiklen fortsætter under annoncen

L.O.C. er en både kontroversiel og grænsesøgende kunstner, der med stor charme og ligeså meget bid har sat en høj standart for dansk rap. Hele 10 hæderkronede solo-albums har han med i baggagen, senest albummet “Anno XV” fra 2016. Til sommer kan han nu opleves live på Nord-Als., skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Nord-Als Musikfestival har tidligere offentliggjort en bred vifte af danske artister.

Lars Lilholt Band, Page Four,  Thorbjørn  Risager,  Viggo  Sommer, Big  Fat Snake, Jacob Dinesen, Hit med 80’erne, TooManyLeftHands og Carpark North er allerede annonceret, og nu også L.O.C.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nord-Als Musikfestival afholdes d. 9.-10. juni 2017. Billetsalget er allerede i gang på www.musikfestival.dk

15. juli 2026 DET SKER, Kultur, Sønderborg

Svend Brinkmann og Frederik Cilius gæster Sønderborg

15. juli 2026 DET SKER

Tidens tendenser, samfundets absurditeter og deres egne særheder kommer under kærlig behandling, når Svend Brinkmann og Frederik Cilius gæster Sønderborg og spørger ’Hvad er der NU galt?’. Det sker mandag den 17. august på Alsion. Publikum kan se frem til en underholdende aften, hvor psykologen og satirikeren bruger humor, alvor og selvironi til at tale […]

Læs mere...