KL klar med plan der hjælper flere unge i uddannelse eller job

Arkivfoto

Arkivfoto

3. februar 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler
Ét forberedende uddannelsestilbud og et samlet kommunalt ansvar for de unge uden uddannelse og job. Det er blandt anbefalingerne i et nyt politisk udspil fra KL, der skal hjælpe flere unge i gang med en uddannelse eller job.

Ordblindeundervisning, FVU, AVU, HF-enkeltfag, produktionsskoleforløb, STU, EGU, KUU.

Listen af forberedende uddannelsestilbud til unge, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, er lang og ofte et uoverskueligt vildnis for de unge. Samtidig har tilbuddene meget ringe dokumenteret effekt, skriver KL i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med et nyt udspil ”Godt på vej – Alle unge skal med” foreslår KL derfor en omfattende regelforenkling på området, hvor de eksisterende tilbud sammenlægges til ét nyt forberedende uddannelsestilbud.

”De mange tilbud er skabt i den bedste mening, men vi er desværre endt med et komplekst system til en gruppe unge, som ikke er i stand til at overskue alle de forskellige tilbud. Vi skal gøre det langt nemmere for den unge at finde rundt i, så de ikke cykler rundt i systemet, men bliver klar til at tage en ordinær uddannelse eller et job,” siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har som samfund en stor udfordring i, at alt for mange unge ikke får en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi blive langt bedre til at tage hånd om de unge, som ikke bare smutter direkte fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. Det er formålet med vores udspil.”

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...