Skoleklasser kan videochatte med andre skoler på Nordens Dag

Arkivfoto

Arkivfoto

15. marts 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Flere tusinde skoleelever i hele Norden fejrer Nordens Dag 23. marts kl. 12-14, hvor de videochatter med hinanden på kryds og tværs af de nordiske landegrænser i en roterende chat, hvor man aldrig ved, hvem der venter som den næste, og hvor vedkommende befinder sig!

Vil du være med, kan du oprette dig her på Nordeniskolen.org, som står bag chatten, og som tilbyder gratis undervisningsmaterialer til skoler i hele Norden.

Chatten er bygget op om et nyt koncept, Geo-jagten, som er inspireret af metoden ‘Mystery Skype’. I Geo-jagten sendes eleverne rundt som detektiver på en spændende opdagelsesrejse i hele Norden: Undervejs møder eleverne andre klasser, som de skal gætte hvor kommer fra – kun ved at stille ja/nej-spørgsmål. På den måde får eleverne mulighed for at træne deres evne til at forstå nabosprogene svensk, norsk og dansk, samtidig med at de får ny viden om nordisk geografi, kultur og sprog.

Artiklen fortsætter under annoncen

Chatten foregår via nettet.

Det kræver ingen særlig teknisk forberedelse at deltage, udover to computere med kamera, mikrofon og headsets samt adgang til Firefox eller Google Chrome.

Tablets og smartphones kan desværre ikke anvendes.

NB: Husk at oprette en profil inden 23. marts, hvis du vil være med.

Læs mere på Norden i Skolen

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...