Kommunernes Landsforening frygter, at bevillingsmodellen i den nye skolepulje giver en stor usikkerhed, der fjerner fokus fra kerneopgaven.
“Det ville give bedre incitamenter for skolerne med en model, hvor der kunne investeres i konkrete indsatser, som de svagere skoler måske ikke har mulighed for i dag, og derigennem skabe et målrettet fagligt løft. Derfor ærgrer det mig, at man har valgt en omvendt model. Men ud fra de rammer, vi nu engang får at arbejde med i kommunerne, ser vi frem til at komme i gang.”
Sådan lyder kommentaren fra Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, til en ny skolepulje på 500 mio. kr. over fire år, som regeringen i dag har præsenteret.
Puljen skal fordeles til 120 skoler, som har en høj bestand af elever, der får under 4 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve. Formålet er at gøre noget ved det faktum, at omkring hver femte elev forlader folkeskolen uden de basale færdigheder i dansk og matematik.
”At cirka hver femte elev forlader folkeskolen uden de mest basale færdigheder, er ikke godt nok. Det er derfor positivt, at regeringen vil understøtte en række skoler med behov. Det er et arbejde, som vi også i KL er meget optaget af. For os er det dog vigtigt, at vi har et bredt blik på at understøtte alle skoler,” siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Samtidig er det væsentligt, at vi ikke stirrer os blinde på elevernes færdigheder i dansk og matematik, men også har fokus på elevernes andre kompetencer – for eksempel det håndværksmæssige. Jeg er meget optaget af, at det her fører til, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse.”
Stor usikkerhed
Midlerne udbetales kun til skolerne, hvis de kan dokumentere, de har løftet de fagligt svage elevers niveau i dansk og matematik.
”En sådan belønningsmodel, som der her lægges op til, giver stor usikkerhed hos skoler og kommuner. Der er på det pædagogiske område ingen garantier for, at særlige og kortsigtede indsatser giver den ønskede effekt, og det kan efterlade skolerne med et økonomisk underskud. Vi så langt hellere, at kommunerne havde mulighed for at bruge midlerne på at igangsætte målrettede langsigtede indsatser,” siger Anna Mee Allerslev.
