Sønderborg byder på hele ni Blå Flag-strande

11. maj 2017 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

I Sønderborg kommune har ni strande blåt flag.

 

Både Blå Flag-strande og Blå Flag-lystbådehavne kan byde på andet end redningskranse og toiletfaciliteter. I løbet af sommeren bliver der afholdt flere end 300 aktiviteter, som giver store og små strandgæster indsigt havets dyre- og planteliv, strandens fugle, havnenes miljøindsatser og meget andet.

“Vi er i Danmark heldige at have en lang og smuk kystlinje, som byder på masser af skønne natur- og friluftsoplevelser. Blå Flag-aktiviteterne giver strandgæsterne ny inspiration til oplevelser langs vandet og skaber forståelse for, hvor vigtigt det er at beskytte naturen”, siger Jan Ejlsted, direktør for Friluftsrådet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

blå flag strande

På strandene er det Blå Flag en garanti for at badevandet er rent – det er ikke tilfældet i lystbådehavnene. Det er nemlig slet ikke tilladt at bade i de danske lystbådehavne. Derimod kan man forvente, at der i Blå Flag-havnene blandt andet er redningsudstyr, toiletfaciliteter og information om miljøforhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har en Blå Flag-strand:

Rent badevand

Livrednings- og førstehjælpsudstyr

Nødtelefon på eller i nærheden af stranden

Livreddere enkelte steder (kun i sommerferien)

Natur- og miljøaktiviteter

Toiletfaciliteter

Affaldsfaciliteter

Informationstavle

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...