Nyt uddannelsescenter til 175 millioner kroner

21. juni 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Syddansk Universitet, Danfoss, Linak, Region Syddanmark og Sønderborg Kommune er blevet enige om at poste i alt 175 millioner kroner i oprettelsen af et nyt center, der får navnet Center for Industriel Elektronik (CIE).

Centret skal indeholde forsknings-, innovations- og testfaciliteter på internationalt topniveau og vil samtidig danne basis for at udbyde nye ingeniøruddannelser på elektronikområdet på civilingeniør- og diplomingeniørniveau.

Det skriver Danfoss i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye uddannelser oprettes for at imødegå den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som virksomhederne i området oplever.

Det fortæller borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen (S), som kalder investeringen for “vigtig og visionær”.

“Det er af afgørende vigtighed, at der uddannes flere og de rigtige ingeniører til virksomhederne i vores kommune”, siger han.

Manglen på kvalificeret arbejdskraft betyder, at virksomhederne risikerer at måtte sige nej til ordrer, hvilket har konsekvenser for væksten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsesformand i Danfoss A/S Jørgen Mads Clausen forklarer, at det er afgørende for Danfoss, at virksomheden har adgang til den nyeste viden og de dygtigste hjerner.

“Kun sådan kan vi fortsætte rejsen med at skabe nye banebrydende løsninger til vores kunder”, siger han.

Netop samarbejdet med virksomhederne på et område, hvor de oplever et særligt behov, er en af de ting, dekan på SDU Henrik Bindslev peger på som værdiskabende.

“Det skaber både værdi for virksomhederne i deres innovation og produktudvikling, giver vores forskere inspiration og skaber en fremragende basis for at uddanne de ingeniører, virksomhederne efterspørger”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

CIE opbygges over en årrække. I den første fase på fire år forventes det, at 110 personer er påbegyndt eller har afsluttet uddannelsen som ingeniør inden for elektronikområdet.

Det er samtidig målet, at der skal være tilknyttet en internationalt anerkendt forskergruppe på over 30 medarbejdere i 2025.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...