Dimittenderne sætter punktum for deres uddannelse

4. juli 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

I ægte amerikansk stil fejrede dimittender i fredags, at de kunne sætte punktum for deres uddannelse på SDU Sønderborg, hvor de under store jublescener kastede deres firkantede huer i vejret i Alsions koncertsal.

Der er blevet terpet formler, krøllet tunger og studeret business-strategier til den helt store guldmedalje, men i fredags fik de studerende fra Det Tekniske-, Det Humanistiske- og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet belønning for flere års hårdt slid, skriver SDU i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved den stort anlagte dimissionsfest i koncertsalen på Alsion fik over 130 glade dimittender således sat en såkaldt squarecap på hovedet. En squarecap er en firkantet hat, som mange kender fra amerikanske film.

Direktør for Cleancluster, Carsten Orth Gaarn-Larsen, stod for dagens festtale og han sendte de nyudklækkede dimittender ud på arbejdsmarkedet med et par velmenende råd:

“Vær nysgerrig, vær udforskende og eksperimenterende; brug mangfoldigheden som inspirationskilde og en vej til værdiskabelse. Hvert lille skridt og bidrag betyder noget. Derfor: Tænk globalt, husk at agere lokalt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som direktør for den største nationale klynge for cleantech understregede Carsten Orth Gaarn-Larsen, at de kompetencer som dimittenderne igennem et internationalt og levende studiemiljø på SDU Sønderborg har erhvervet sig igennem flere års studier, er stærkt efterspurgte ude i erhvervslivet.

“Mennesker med gode, solide færdigheder inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab eller humaniora får helt grundlæggende en bedre start, når de skal løse problemer”.

Dagen sluttede af med overrækkelsen af en række legater, inden de studerende kunne fejre den store dag med venner og familie ved en efterfølgende reception.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se et stort billedgalleri fra de festlige dag lige her.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...