Politiet: Begge brandene over Stationskroen i Broager er påsatte

27. september 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Både den 1. og 13. september opstod der brande i lejligheder på etagen over den lukkede Stationskroen i Broager.

Ret hurtigt stod det klart, at den første brand var påsat, fordi politiet fandt spor af brændbare væsker i den lejlighed, hvor branden var opstået, oplyser TV Syd.

Ved den anden brand fik ilden bedre fat og ødelagde husets tagkonstruktion. Brandenvar opstået i en anden lejlighed  på 1. sal. Ved denne brand kunne brandfolk og politi konstatere, at en dør til krobygningen var brudt op og stod åben.

Artiklen fortsætter under annoncen

Allerede ved den første brand blev lejligheder og værelser på 1. sal så røg- og vandskadede, at beboerne ikke umiddelbart kunne vende tilbage.

I den tidlige sommer stoppede værtshusdriften i krobygningen og i august var der indbrud i ejendommen. Indbruddet er heller ikke opklaret endnu.

“Vi har nu fået bekræftet vores antagelse om, at begge brande er påsatte. Vi håber på, at nogle har set noget omkring tidspunktet for de to brandes opståen – eller at nogen har hørt nogen snakke om baggrunden for brandene”, siger vicepolitiinspektør Preben Westh til TV SYD.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han understreger også, at der fortsat ikke er grund til, at borgerne i Broager behøver at frygte, at en serie-brandstifter skulle være på spil.

 

3. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Kunderne er velkomne til SONFORs generalforsamling

3. maj 2024 Erhverv

Mandag den 27. maj holder SONFOR ordinær generalforsamling og som noget nyt kan kunderne være med. ”Vi vil gerne invitere kunderne indenfor, så de kan møde bestyrelsen og opleve, hvordan arbejdet med at lede et forsyningsselskab frem mod en grønnere hverdag. Bedre spildevandshåndtering, affaldssortering og rent drikkevand er jo noget, der bør optage os alle, […]

Læs mere...