AGS-eleverne bruger en hel dag på at vende klimatanker

2. september 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag var der fuldt fokus på de 17 Verdensmål på AGS i Sønderborg og det betød, at alting – gennem hele dagen – handlede om Verdensmål og især om, hvad hver enkelt af os selv kan bidrage med.

“Vi får de unge til at arbejde på løsninger, som dæmmer op mod klimaudfordringerne. De unge sætter positive vinkler på udfordringerne”, siger lærer Kasper C. Larsen til SønderborgNYT.

“Målet er at vende klimafrygt til klimahåb”.

I et klasselokale er Katrine Goethe fra Mellemfolkeligt Samvirke på besøg og hun spurgte et elevhold, om de mærker noget til klimaforandringerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er varmere og sommeren og ikke så koldt om vinteren. Der er flere oversvømmelser og så tales der meget om klima i medierne”, lød det fra eleverne.

Og det har de helt ret i.

“Men her i Danmark er det meget begrænset, hvad vi mærker. Andre steder ser det helt anderledes ud”, sagde Katrine Grothe og delte nogle kort ud, som eleverne skulle snakke om i to-mandsgrupper. Og kortene fra de steder i verden, hvor klimaforandringerne er skyld i enten oversvømmelser, tørke og andre ting, som fører til både ekstrem fattigdom og sult.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Heldigvis er der mange andre end politikere, som gør noget for at løse udfordringerne og vi allesammen kan være med til at bidrage”, siger hun til SønderborgNYT.

Ved indvielsen af Verdensmåludstillingen torsdag blev der sagt, at vi alle kan spare på lyset, lade være med hele tiden at købe nyt, bruge lokale, økologiske varer og lade være med at handle med dem, der sælger varer fra virksomheder, der ikke betaler deres ansatte en rimelig løn.

Du kan SE BILLEDER HER.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...