Åbent Hus på Det Blå Gymnasium trak stor opmærksomhed

Elever fra Det Blå Gymnasium. Pressefoto

Elever fra Det Blå Gymnasium. Pressefoto

11. januar 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Torsdag aften åbnede Det Blå Gymnasium dørene for grundskoleelever og deres familier, der står over for det vigtige valg af ungdomsuddannelse. Auditoriets 500 pladser var næsten fuldt besat, da rektor Joern Radzio bød velkommen til en aften, hvor skolens elever og undervisere skabte en inspirerende oplevelse.

Rektor Radzio indledte med skolens løfte til de kommende elever:

”Vi lover jer 3 begivenhedsrige år og en oplevelse for livet med et godt socialt og fagligt miljø, hvor vi uddanner til virkeligheden, og giver jer de bedste muligheder for at søge ind på de videregående uddannelser”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Omkring 100 elever stillede frivilligt op som værter og fulgte familier rundt på skolen, hvor de delte indsigter og historier fra deres egen hverdag. Rundvisningerne omfattede blandt andet et besøg i skolens faciliteter såsom podcaststudierne, Tech Lab, kantinen, fitnesscentret og det inspirerende elevområde i kælderen. I undervisningslokalerne stod skolens lærere klar til at fortælle om de mange spændende fag, som spænder over samfundsfag, sprog, it, jura, innovation og økonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen

I vandrehallen kunne besøgende deltage i en livlig bazar, hvor de blev budt på forfriskninger og fik mulighed for at tale med undervisere og studievejledere om alt fra studieretninger og elevudvalg til praktikophold i udlandet, adoptionsvirksomheder og skolens elitesportsordning.

Rektor Joern Radzio udtrykte sin glæde over den store interesse:

“Jeg er utrolig glad for den store interesse, vi oplevede i aften. Det er skønt at se så mange unge og deres familier engagere sig i deres uddannelsesvalg. En stor tak til vores elever og undervisere for at skabe en varm og inspirerende atmosfære, og tak til alle gæsterne for at tage sig tid til at besøge os. Jeg håber, at vi får mulighed for at byde mange af jer velkommen igen efter sommerferien”.

Artiklen fortsætter under annoncen

For dem, der ikke kunne deltage, er det fortsat muligt at få en personlig rundvisning eller en samtale med en studievejleder, opfordrer Det Blå Gymnasium yderligere i pressemeddelelsen. Book en tid via gymnasiets hjemmeside her.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...