Årets farmakonom er fra Sønderborg Kommune

Farmakonom Malene Urban er Årets farmakonom. Privatfoto
Farmakonom Malene Urban er Årets farmakonom. Privatfoto
17. januar 2025 Nordborg Skrevet af: Michael Kjær

Farmakonom Malene Urban er Årets farmakonom 2024, som er udvalgt ud fra alle apoteker, sygehuse og kommuner i Danmark. Malene startede som den første farmakonom i Sønderborg Kommune i marts 2022. Hun fik job i hjemme- og sygeplejen distrikt Nordals, et af i alt 4 distrikter i kommunen. Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

I indstillingen til Årets farmakonom hedder det blandt andet:

Malene Urbans primære arbejdsopgave blev at få så mange borgere som muligt over på dosispakket medicin. Og det har hun gjort med et stort fagligt engagement. Det er meget mere sikkert at få sin medicin dosispakket. Men her stødte hun på et problem med lægehusene. Hun oplevede at de ikke ville være med til dosisdispensering. De vidste ikke, hvordan de skulle arbejde med det i deres systemer osv., men Malene lod sig ikke stoppe af det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fandt ud af hvilke IT-systemer lægehusene brugte, gik på YouTube og fandt træningsvideoer og tog herefter ud i lægehusene igen og underviste dem i at bruge deres egne systemer. Lynhurtigt fik det lokale apotek også travlt med alle de nye borgere der nu skulle have dosispakket medicin. Og det spredte sig også til et af de lokale plejecentre, som også fik øjnene op for dosisdispensering.

Hun er en stor faglig ressource og en rigtig ildsjæl. Malene er også fantastisk til at arbejde på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet. Da hun først var igennem alle de ”nemme” borgere, tog hun fat på dem som også havde ambulatorier på sygehusene inde over medicineringen, skriver kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Malene har også deltaget i møder med sygehusene i et forsøg på at gøre det lettere at få disse borgere med på dosisdispensering. Ligeledes at der hos borgere med dosisdispenseret medicin i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse, ikke opstår problemer så de pludselig står uden medicin.

Malene arbejder også sammen med Medcom i forbindelse med revidering af pjecen om dosispakket medicin, som udgives af KL og Medcom. Det samme gælder vejledninger til bl.a. opstart af dosisdispensering og ændringer af medicin i doseringsperioden og de flowdiagrammer som KL og Medcom udgiver til dette. Hun har sammen med Medcom deltaget i forskellige workshops, for at sprede budskabet om dosisdispensering, oplyser Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover det beskrevne kan også nævnes at Malene har deltaget i et forløb med demensrejseholdet, i forhold til nedbringelse af antipsykotisk medicin. Her er det Malenes opgave at kigge på medicinlisterne, på de borgere, der udskrives fra sygehuset osv., for at spotte om nogen bliver udskrevet med antipsykotisk medicin.

Malene har også kigget ind i flere borgere med Parkinson for at se, om medicingivningstidspunkterne skal rettes til så medicinen virker mere effektivt.

Malene stillede i foråret op som TR kandidat for farmakonomerne i Sønderborg kommune og blev enstemmigt valgt. Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

14. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Oplev 103 gratis naturoplevelser i Sønderborg

14. februar 2025 Samfund

Naturkalenderen for Sønderborg Kommune er nu udkommet, og i år byder den på hele 103 ture og arrangementer i samarbejde med Naturvejlederne Sønderborg og de grønne foreninger. Alle arrangementerne er gratis og giver mulighed for at opleve den lokale natur på tæt hold. “Naturkalenderen for 2025 indeholder 43 spændende ture, som sætter fokus på den […]

Læs mere...