Årets første student er Astrid Præstholm

Astrid Præstholm. Privat foto
Astrid Præstholm. Privat foto
9. juni 2021 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Astrid Præstholm er årets første IB student. For hende har tiden på skolen været god, intens og lærerig. På Internationalt Gymnasium i Sønderborg har man mulighed for at tage en ’International Baccalaureate, IB, som er en gymnasievej, der åbner dørene til uddannelse og karriere i udlandet og herhjemme.

Uddannelsen er også en indgang for internationale elever for at komme til Danmark. Det betyder derfor, at Astrid Præstholm har gået i klasse med elever, der kommer fra flere forskellige lande.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er en lille afdeling på en stor skole, som gør, at vi får et godt sammenhold. Og det har været interessant, at vi alle kommer fra mange forskellige steder og kan fortælle historier fra vores liv”, siger Astrid Præstholm i en pressemeddelelse.

Da Astrid Præstholm skulle træffe et valg om ungdomsuddannelse, var det oplagt for hende at vælge IB. Hun søgte en faglig og personlig udfordring, og var glad for det engelske sprog.

”Jeg har altid været meget fascineret af det internationale, og jeg har også flere venner, jeg taler med på engelsk. Så jeg har altid været lidt forbundet til det engelske”, fortæller Astrid Præstholm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som elev på IB-uddannelsen får man muligheden for at blive ekstra akademisk udfordret. Men udover det faglige er der også, i løbet af uddannelsen, fokus på at udvikle sig personligt, bl.a. gennem faget ’Creativity, Activity, Service’, hvor man blandt andet opnår points gennem frivilligt arbejde. Uddannelsen har også fokus på at udvikle eleverne på det etiske og intellektuelle plan, hvor der også er fokus på kritisk tænkning.

”Andre skal vælge en IB, hvis de ønsker en udfordring. Man skal nok ikke vælge en IB, hvis man sidder med tanken om, at man ikke vil lave noget de næste tre eller to år. Man skal virkelig vælge den, hvis man tænker, at man reelt vil blive akademisk udfordret, og hvis man kan lide at blive lidt presset til den hårde side, angående lektier og afleveringer. Selvom uddannelsen kan være udfordrende, er der en masse hjælp at hente, både fra undervisere men også gennem lektiehjælp af tidligere elever”, fortæller Astrid Præstholm.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af ens tid på IB, vil man også lære en del om at have overblik over sin tid og om at prioritere.

”Hvis jeg skulle nævne de vigtigste ting, som jeg har lært gennem IB, så er det helt klart at lære at planlægge min tid ordentlig og det høje niveau af engelsk”, fortæller Astrid Præstholm.

Astrid Præstholm har sammen med sin klasse lige færdiggjort eksaminer og kan nu gå på en velfortjent sommerferie.

”Efter sommerferien vil jeg holde sabbatår, og derefter vil jeg gerne på universitetet – jeg ved endnu ikke, om det skal være i Danmark eller udlandet ”, fortæller Astrid Præstholm.

19. marts 2024 REGIONALT, Samfund

Grænseovergangen i Kruså lukkes i fire timer

19. marts 2024 REGIONALT

I Kruså vil grænseovergangen være helt lukket i nordgående retning fra onsdag morgen og omkring fire timer frem. Det skyldes, at teltdugen ved grænseovergangen skal skiftesEfter planen lukkes der fra klokken 9 indtil arbejdet forventes afsluttet ved 13-tiden. I Padborg lukkes der ikke helt, når teltdugen udskiftes torsdag formiddag, men der kan forventes mindre kø […]

Læs mere...