ABU talte dreng fra at politi-anmelde en ansat

7. december 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag blev en dreng fra Alssund Børne- og Ungdomscenter, ABU,  kendt skyldig i vold, men drengen går fri for straf, fordi han ikke er alderssvarende.

SønderborgNyt har talt med to ansatte fra Børne- og Ungdomscentret efter dommen og de siger:retten

“Episoden, der fandt sted inden Socialtilsyn Syd rykkede ind, er, at en ansat, tager fat om halsen på en dreng på Alssund Børne- og Ungdomscenter og trækker ham ind gennem et vindue”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det bliver den nu dømte, der ser det ske, gal over og han sætter efter den ansatte, som han slår”.

“Pædagoger brugte en del tid på at tale drengen, der blev hevet ind gennem vinduet, fra at melde den ansatte. Til gengæld melder de selv den dreng, der slog den ansatte”, siger de to kilder, der ønsker at være anonyme for ikke at miste jobbet. Deres udsagn er bekræftet hos endnu to, der tilføjer, at den eneste forandring, der er sket på Alssund Børne- og Ungdomscenter er, at der er kommet ny leder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Intet blev bedre hos os

“Vi gør stadig ikke det, som vi skal, for børnene. Borgerne får ingenting for pengene, der bruges på børnene herude, fordi vi stadig svigter vores opgaver”, siger de og tilføjer:

“Et lederskifte hjæper ikke, når forvaltningens skygge stadig hviler tungt over stedet”.

Forvaltningen har en medarbejder, der angiveligt deltager i ledermøder på Alssund Børne- og Ungdomscenter.

Det havde forvaltningen inden Socialtilsyn Syd tidligere på året kom med larmende kritik og det var en kritik, der ifølge tidligere direktør Jette Østergaard og Marianne Helms kom bag på forvaltningen, selvom den altså havde en medarbejder med ved bordet på ledermøder på Alssund- Børne- og Ungdomscenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politikerne i byrådet har ikke meldt offentligt ud, om arbejdet med udsatte børn på Alssund Børne- og Ungdomscenter skal gøres så godt som muligt eller så billigt som muligt.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...