Ældre Sagen i Gråsten inviterer til bustur til Kolding og Skamlingsbanken

20. august 2022 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Ældre Sagen i Gråsten inviterer medlemmer og ikke medlemmer til en udflugt til Geografisk Have i Kolding og til Skamlingsbanken. Geografisk Haves plantesamling er stor, gammel og unik. Vi får en guidet rundvisning på 1½ time.

Derefter spiser vi frokost i Væksthuset, skriver Ældre Sagen.

Herefter går turen til Skamlingsbanken, som er Sønderjyllands højeste punkt. Herfra kan man opleve 360 graders udsigt, samt for egen regning gå en tur i besøgscentret.

Turen slutter med kaffe og kage på restaurant Skamlingsbanken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Turen foregår onsdag den 7. septembermed busafgang fra Ahlmannsparken i Gråsten kl. 09 og hjemkomst ca. kl. 17.

Alt det fås for 500 kr.

Tilmelding kan ske på vores hjemmeside, eller sms/telefon til Anne Køcks på tlf.  2334 0905.